Luk mørket ind

Udsigt fra Hasle Bakker. Vejbelysningen træder tydeligt frem. 
Foto: Marlene Holm 

Lys bliver forbundet med noget godt, men forskning viser, at lysforurening er skadeligt. Det betyder, at samfundets lysforbrug skal begrænses. Det skaber et dilemma, da vi har brug for lyset for at bevæge os rundt i mørket. Derfor skal der mere fokus på, hvordan lyset designes.  

Af: Marlene Holm, Alberte Gry Thomsen og Kathrine Møller Nielsen

Hvornår har du sidst befundet dig i mørket? Totalt mørke. Den slags mørke, hvor du ikke kan se en hånd for dig? 

Det har Bjarne Manstrup prøvet. Han bor på Samsø, som er et af Danmarks mørkeste steder. Engang fik han et lift hjem om aftenen, efter han havde været til et møde inde i byen. Lyset fra billygterne skar igennem mørket udenfor. Bjarne blev sat af 300 meter fra sit hjem, som lå nede ad en grusvej. 

Det var først, da lyset fra billygterne fortog sig, han opdagede, at aftenen var kulsort omkring ham. Han kunne bogstaveligt talt ikke se en hånd for sig. Der var intet lys, der kunne lede ham hjem.  

Bjarne måtte føle sig frem i mørket, indtil han fandt grusvejen hen til sit hus. Han slæbte fødderne afsted, så han hele tiden kunne høre, at han stadig befandt sig på vejen. Til sidst fandt han indenfor. 

Bjarne Manstrup 
Foto: Alberte Gry Thomsen 

Lysforureningen breder sig 

Bjarne Manstrups oplevelse er ret unik. Ifølge rapporten, “The new world atlas of artificial night sky brightness”, lever 99 procent af europæerne i lysforurening. Totalt mørke er blevet en sjældenhed, de fleste har aldrig oplevet det.  

Lysforurening har en række skadelige konsekvenser for verdenen. De fleste er bevidste om, at lysforurening gør, at man ikke længere kan se så mange stjerner på himlen. En af de mere ukendte konsekvenser ved lysforureningen er, at det truer biodiversiteten.  

Bjarne Manstrup mener heller ikke, at der skal herske total mørke alle steder, for som han siger, kan man jo ikke gøre det samme inde i byerne, som man kan på lille Samsø. 

For mange mennesker er lyset essentielt for at føle sig tryg, når man færdes om aftenen. Men det er muligt at have mindre lys i byrummet, uden at gå på kompromis med trygheden. 

Tryghed i mørket 

Netop den utryghed, der kan opstå i mørket, optager også Helga Iselin Wåseth. Hun forsker i lysdesign ved Sørøst-Norges Universitet og beskæftiger sig med, hvordan mængden af lys i samfundet kan reduceres, uden at skabe utryghed. 

”Det er ikke mængden af lys, der er afgørende for trygheden. Det er nærmere, om man får fremhævet de rigtige elementer i bybilledet, så du kan se, hvor du er, og hvor du skal hen.” 

Bjarne Manstrup, der har boet mørke steder det meste af sit liv, føler sig normalt ikke utryg i mørket: 

”Jeg elsker muligheden for at opsøge mørket. Mørket på Samsø er en luksusting, som vi skal værne om. Men da jeg uventet blev fanget i mørket, var det et kontroltab. Det var utrygt, og det overrumplede mig fuldstændig, fordi jeg aldrig før havde stået i en situation, hvor det var så mørkt” 

Helga Iselin Wåseth mener, at en del af utrygheden skyldes, at mennesker har udviklet en kollektiv mørkerædsel: 

”Det er rigtig sjældent, at vi er i totalt mørke. Folk har som regel lys med sig. Jeg tror, det er vigtigt, at vi bliver mere bekendte med mørket,” siger hun. 

Derudover påpeger hun, at lys altid er blevet forbundet med noget positivt. Det er en ny tanke, at lys kan have en skadelig effekt, og at det er noget, der skal begrænses. Når det er sagt, kan vi ikke bare mørklægge byerne for at fjerne lysforureningen. 

Løsningen er bedre design 

Ifølge Helga Iselin Wåseth handler det om, at man kun skal bruge den mængde lys, der er behov for, for at føle sig tryg.  

“Vi kan arbejde med tryghedsfølelsen, ved at tilpasse belysningen til det enkelte område, så man laver belysning, der skaber tryghed, og som ikke lysforurener mere end nødvendigt. For eksempel kan vi lave en utryg parkeringsplads, der er oplyst i LED-lys, hyggeligere, hvis vi tilpassede lyset,” siger Helga Iselin Wåseth.  

Hun fortæller, at man skal designe lyset på en måde, så man kan se ansigtet på en person, der kommer gående imod sig. Hvis andre menneskers ansigt henlægger i mørke, stiger utryghedsfølelsen. Derfor skal man i designet undgå lys, der blænder. Øjet tilpasser sig det skarpeste lys i synsfeltet, og alt andet vil fremstå mørkere, også ansigter. 

Hvordan kan vi bruge mindre lys? 

Med den rigtige type lampe kan man styre lyset hen, hvor der er brug for det, uden at ramme det omkringliggende landskab. På dette billede, rammer lyset omgivelser, der ikke behøver at blive oplyst. Foto: Kathrine Møller Nielsen 
”Inde i byen kan man tillade sig lidt mere lys. Der er mindre natur og færre hensyn at tage. I naturen har al lys en større effekt. Der spredes en enkelt gadelampe rigtig langt,” siger Helga Iselin Wåseth. Foto: Marlene Holm 
Derudover kan man skrue ned for lyset, når det ikke er i brug. Her ses forrest en tom parkeringsplads, hvor lyset står tændt hele natten. Foto: Marlene Holm 
Lys, der peger opad, er unødvendigt og bidrager til lysforurening. 
Foto: Marlene Holm 
Lyset fra skiltet blænder, og det kan give en fornemmelse af, at andet lys i området ikke er kraftigt nok.  Foto: Marlene Holm 

Oplev mørket 

Tilbage på Samsø er solen gået ned. Det er blevet helt mørkt udenfor. Bjarne Manstrup sidder på sin overdækkede terrasse. Er det koldt, tager han et lammeskind med sig. Her sidder han sommertider for at opleve mørket og lydene udenfor sit hus. For ham er oplevelsen en luksus. Han ved, at det ikke er alle, der har muligheden for at se den samme stjerneklare himmel som ham. 

Oplevelsen på terrassen er en hel anden, end da han stod i mørket og ikke kunne finde hjem. Der ville lyset have været velkomment. Men for ham er mørket også noget værdifuldt, der skal være en balance imellem mørket og lyset, så vi forener det værdifulde med det fornuftige. 

Når øjeblikket på terrassen er ovre, og han har oplevet mørket, rejser han sig og går ind igen. 

Foto: Alberte Gry Thomsen