Lysforurening truer biodiversiteten 

Lysforureningen vokser med knap ti procent hvert år. Det påvirker nogle bestemte nataktive arter. De risikerer at uddø på længere sigt. Smartere brug af lys kan være løsningen. 

Af Marlene Holm, Alberte Gry Thomsen og Kathrine Møller Nielsen 

Når mørket falder på, og de sidste solstråler svinder bort, betyder det ikke, at Danmark er efterladt i kulsort mørke. Lyset skinner fra gadelamper, boliger, parkeringspladser og byggepladser. Alt dette lys er kunstigt og bidrager til lysforurening. 

Formålet med kunstigt lys er, at menneskelige aktiviteter ikke skal begrænses af mørket. Det har konsekvenser, da lysforurening skader en række insekter, der er aktive om natten. De risikerer med tiden at uddø, hvis natbelysningen ikke bliver mindsket. 

Lys er også forurening 

Når man snakker om forurening, er lys ofte en ukendt faktor. Lysforurening er alt det lys som mennesker skaber. I en verden uden kunstigt lys ville der kun være det naturlige lys fra solen, månen og stjernerne. 

Ifølge en rapport fra Science stiger lysforureningen med knap ti procent hvert år. Per Aldrich har beskæftiget sig med lysforurening i 40 år. Han forklarer, at der er flere grunde til, at lysforureningen stiger: 

”Hovedårsagen til, at lysforureningen stiger, er, at flere arealer bliver belyst, samtidigt med at belysningen bliver kraftigere.” 

Han påpeger, at det især er den manglende information om lysforurening, der gør det svært at stoppe stigningen. 

“En husejer øger også lysforureningen, hvis de sætter belysning op ved deres hus og op langs indkørslen. Nogle tænker heller ikke over, om deres lamper kun lyser nedad, eller om de sender lys lige op i luften, uden et formål. Der er mange, der ikke ved, hvad lysforurening er, hvilket er forudsætningen for, at man kan handle,” siger Per Aldrich. 

Insekter dør som fluer 

I 2017 udkom et tysk studie, der viser, at den samlede mængde af flyvende insekter er gået tilbage med 74 procent over 27 år. 

Et eksempel er den lille frostmåler, der er en af Danmarks mest almindelige natsommerfugle. Den påvirkes af lysforureningen på forskellige måder. Ved skumringstid flyver frostmåleren ud med målet om at finde sig en mage. Møder den lille frostmåler en lygtepæl på sin vej, er der en sandsynlighed for, at lyset stimulerer den. Det betyder, at den glemmer at finde en mage. Den lille frostmåler risikerer også at flyve ind i den varme lygtepæl og brænde ihjel. Begge scenarier går ud over bestanden. 

Christian Kjær er seniorforsker ved Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Han står i spidsen for rapporten ”Insekternes Tilbagegang”. Han påpeger, at lysforurening er en af grundene til, at nogle nataktive insekter er i tilbagegang. 

”Hvis der er mere lys gennem natten, så vil de nataktive insekter ikke komme frem. Der bliver ikke et aktivitetsrum. Insekterne får ikke så meget at spise, hvilket betyder, at populationen ikke bliver så stor, ” siger Christian Kjær. 

Et led falder af fødekæden 

Hvis den lille frostmåler og natsværmeren forsvinder, forsvinder der et led i fødekæden. Det påvirker økosystemet, fordi der er andre dyr, der lever af at spise disse insekter. Derfor påvirker lysforureningen ikke kun de nataktive insekter. Det påvirker flere dele af økosystemet. 

”Hvis udviklingen fortsætter, er der en risiko for, at bestemte nataktive insekter vil uddø, “ siger Christian Kjær. 

Generelt mangler der forskning på, hvordan flere dyr reagerer på det kunstige lys, og hvordan biodiversiteten påvirkes af den stigende lysforurening. Man har derfor ikke et klart svar på, hvad konsekvenserne vil være på længere sigt, men Christian Kjær siger: 

”Hvis nogle arter går tilbage, så har det højst sandsynligt også en effekt på biodiversiteten.” 

Udskiftning til LED-lys 

Lysets farvetemperatur har betydning for de nataktive insekter. Farvetemperatur har en virkning på, hvordan vi oplever lys. En lav farvetemperatur betyder røde nuancer, og en høj farvetemperatur betyder blå nuancer. Det røde lys er mere skånsomt for insekterne, da det ikke tiltrækker dem i lige så høj grad som det blå lys. 

I Aarhus er de gamle glødepærer ved at blive udfaset i gadebelysningen. De bliver udskiftet med LED-lys. Peter Neess er Afdelingsleder for Trafik og Vejdrift hos Aarhus Kommune. Han ser mange fordele ved LED-pærerne. 

“Med LED-teknologien har man muligheden for at arbejde med farvetemperaturen. Jo mere blåt lyset er, desto billigere er det også at generere, “ siger Peter Neess. 

I Aarhus er elforbruget blevet reduceret med 50 procent til vejbelysning gennem de sidste ti år, på grund af udskiftningen til LED pærer. Selvom LED-teknologien bruger mindre energi, laver den samtidigt et mere blåt og kraftigere lys. De gamle glødepærer, havde derimod en lavere farvetemperatur. Per Aldrich mener ikke, at vi skal gå tilbage til glødepærer, men at fokus skal være på at udnytte den nye LED-teknologi med mere tanke på lysforurening. 

”Det er forkert at tro, at vi er tvunget til at bruge en større andel af den blå ende af spektret. Der vil stadig være besparelser, hvis man bruger LED-lys med en lavere farvetemperatur, men de er ikke helt så store, som hvis man tager standard LED-lys. Man bliver nødt til at tænke, at der ikke kun skal være et økonomihensyn, der skal også være et hensyn til lysforurening,” siger Per Aldrich. 

En smart designet gadelampe 

Et større fokus på gadelampernes design kan være en af løsningerne på, hvordan lysforureningen mindskes. Gadelampen skal designes, så der går mindst muligt lys til spilde. 

”Når man har lysforurening, så betaler man for at belyse et sted, hvor man egentlig ikke ønsker lys. Vi arbejder bevidst med at styre lyset i den retning, vi gerne vil have det, og vi reducerer lyset i de omgivelser, hvor der ikke er behov for det,“ siger Peter Neess. 

Det er specielt naturområder, der skal belyses smart, så insekterne påvirkes mindst muligt.  Det sørger man for, ved at lyset kun oplyser stierne. 

”Der er andre steder, hvor vi gerne vil have oplyste omgivelser, eksempelvis i vores bymidte. Her vil vi gerne sprede lyset mere ud, for at undgå mørke korridorer. Folk skal føle sig trygge i byrummet, når de færdes ude,” siger Peter Neess. 

Per Aldrich er enig i, at store kontraster i belysningen vil skabe rum, der virker mørke for øjet, men han pointerer også, at det ikke er nok kun at dæmpe belysningen ved naturområder. Han fortæller, at en kraftigt oplyst bymidte kun vil skabe en endnu større lyskuppel over byerne. 

“I takt med at lyset i byerne bliver kraftigere, så bliver der også mere lys på landet. Der er ikke længere nogen steder i Danmark, hvor man er fuldstændigt fri fra lysforureningen i horisonten. Vi er nødt til at arbejde med lyset, der hvor det udsendes, nemlig i byerne, “ siger Per Aldrich.